Reparationer udført på vores værksted
Vi specialiserer os i reparationer og ingen opgave er for lille eller stor til vores værksted.
Se nogle eksempler på før og efter billeder af reparationer vi har udført nedenfor.
Mistede sten og efterfatning
Det er desværre en klassiker, at uheldet engang imellem er ude, og vi opdager at vi har mistet en sten i vores smykker.Denne gamle hvidguldsring med diamanter havde desværre også mistet en sten. Når først stenene begynder at falde ud er det et tegn på, at grabberne som holder stenen på plads, er ved at være godt slidt. Og én ulykke kommer sjældent alene. Derfor er det en rigtig god idé at få set sine smykker med sten og diamanter efter af en professionel engang i mellem, hvor ofte afhænger af hvor ofte og hvordan du bruger dine smykker.
Ringen her fik en ny diamant isat, og efterfattet de øvrige sten. Derudover blev den renset og poleret og til sidst rhodineret.
Når ringskinnen bliver slidt
Uanset hvor godt vi passer på vores ting, vil almindeligt slid med tiden kunne ses og mærkes. Langt hen ad vejen er slidtage blot charmerene når det kommer til smykker, men på et tidspunkt må man ty til vedligeholde eller reparere, hvis man forsat vil bruge sine smykker – eller sørge for at de kan gives videre til den næste ejer.
Heldigvis kan vi i langt de fleste tilfælde enten udskifte hele eller dele af smykket, som i eksemplet her, hvor ringskinnen var knækket og vi påsatte en ny ringskinne. Ringen blev også poleret og rhodineret.
Rens og restaurering af smykker
Vi har (næsten) allesammen smykker liggende i gemmerne der ikke har været brugt længe. Ofte er det fordi at de er blevet kedelige at se på. Det kan være fordi at de er lavet af sølv som oxiderer, og det samme gør forgyldte smykker.
En professionel smykkerens, polering eller gen-forgyldning af dine yndlingssmykker kan gøre underværker. Se eksempelvis her, hvordan disse smykker kom til live igen, efter en kærlig omgang.
Når kæden bliver slidt
Èn af de ting som er udsat for meget slid er vores kæder. Mange mennesker tager aldrig deres kæder af, og de er derfor både med i bad og i seng om natten. Derudover er de også lidt udfordret af tyngdekraften, især hvis der hænger vedhæng i dem. Af og til hænger vi fast i noget, og får strukket leddene en smule. Metallernes konstante gnidning mod hinanden hvor øsknerne eller låsen er sat fast, slider også på både øskner og kæde. Derfor er det et af de smykker vi skal være lidt opmærksomme på, når vi bruger dem meget. Dette smukke kors trængte til en rens og en ny kæde.
Reparation af ure og brillestel
Vi reparerer ikke kun smykker fremstillet i ædle materialer. Eksempelvis reparerer vi også urremme og brillestel samt andre emner fremstillet i platin, stål og nogle tilfælde også tin.
Dette smukke klassiske Georg Jensen ur var knækket i lukke mekanismen. Reparation af uret var af mange andre guldsmede og Georg Jensen selv afskrevet, men vi fandt en løsning, og uret kunne igen blive brugt og elsket.
Når konstruktionen fra start er uholdbar
Løber man hurtigt ind i problemer med løse sten, og i værste fald mister man dem helt. Vi ser ofte, når det ikke er en guldsmed der har lavet designet, at eksempelvis en ring er født med for små grabber.
Et design kan se ud som det gør af flere grunde. Det kan være af æstetiske årsager, eller simpelthen for at spare materiale og opnå en billigere pris. Uanset årsagen, vil stenene drysse ud på et tidspunkt, hvis ikke de er forsvarligt fattet. I dette tilfælde var den blå sten løs. Vi forstærkede fatningen ved at lodde en støttering under stenen, og forhøjede grabberne i toppen.
